lørdag den 26. december 2009

Glædelig jul



Omend det måske er et par dage for sent, vil vi alligevel benytte denne mulighed for at ønske glædelig jul. Vi håber den er veloverstået.

Selv havde vi en stille og hyggelig juleaften, hvor vi bare var os 4 herhjemme. Menuen var and og ris a la mande, så det var skam ganske dansk.

Juleaftensdag var den ellers så rare julestemning ellers ved at ebbe lidt ud af forskellige årsager. Men så var det dejligt at tænke på, at hele grunden til at vi fejre jul, jo ikke er gaver og hygge, og uanset ydre omstændigheder, så er budskabet om vores frelsers fødsel, Jesu fødsel det samme og lige virkeligt for os alle. Så der er grund til at glædes og feste!


Juledag var der om formiddagen julegudstjeneste i vores kirke og senere havde vi inviteret danske venner til julefrokost, det var en dejlig dag i godt selskab :-)


I går 2.juledag, som hernede er almindelig arbejdsdag, fik vi uventet besøg af Dans fætter og hans kæreste, som er her i Zambia og fejre jul. Jonathan har boet her på farmen i en del år, hvor hans far var maneger, så det var helt "hjemligt" for ham at komme herud.

tirsdag den 15. december 2009

December






Så nærmer julen sig, og det gælder også hernede. Hvor det i DK nok er de korte dage og frost (sne) der er kendetegnene, så er det her regn og mangoer der er tegn på at det snart er jul. Regnen har vi mærket, og vores mangotræ i haven er snart klar med de største og flotteste mangoer, så den er god nok - det er snart jul!
Vi har haft inviteret et par nabo- og medarbejder børn til at komme og lave julekager. Det var de rigtig gode til, og synes nok det bedste var den pose de fik med hjem, og som de fik besked på at de skulle dele med deres familie. Jeg har dog snakket med en af mødrene, og hun havde underligt nok ikke set noget til nogle kager...
Julekoncert i kirken. Her var Birgitte med til at synge i et lille kor, der var blevet sat sammen til lejligheden. Det var en rigtig god aften, og dejligt at få "sunget julen ind" med en masse julesange.
Juletræet er også blevet pakket ud (smart ik?) og pyntet. Noah har haft væltet det 2 gange ind til videre, men det står stadig pænt i hjørnet med pynt på.