Omend det måske er et par dage for sent, vil vi alligevel benytte denne mulighed for at ønske glædelig jul. Vi håber den er veloverstået.
Selv havde vi en stille og hyggelig juleaften, hvor vi bare var os 4 herhjemme. Menuen var and og ris a la mande, så det var skam ganske dansk.
Juleaftensdag var den ellers så rare julestemning ellers ved at ebbe lidt ud af forskellige årsager. Men så var det dejligt at tænke på, at hele grunden til at vi fejre jul, jo ikke er gaver og hygge, og uanset ydre omstændigheder, så er budskabet om vores frelsers fødsel, Jesu fødsel det samme og lige virkeligt for os alle. Så der er grund til at glædes og feste!
Juledag var der om formiddagen julegudstjeneste i vores kirke og senere havde vi inviteret danske venner til julefrokost, det var en dejlig dag i godt selskab :-)
I går 2.juledag, som hernede er almindelig arbejdsdag, fik vi uventet besøg af Dans fætter og hans kæreste, som er her i Zambia og fejre jul. Jonathan har boet her på farmen i en del år, hvor hans far var maneger, så det var helt "hjemligt" for ham at komme herud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar