Forår i Zambia

September og oktober er forårsmånederne hernede. Det er helt tydeligt blevet varmere, og specielt her i oktober døjer vi lidt med de 32-35 grader i skyggen. Der er kommet blade på flere træer igen og træerne blomstrer. Her er meget tørt og støvet overalt, men meget smukt med de mange farverige træer og buske.


Den sidste weekend i september var vi på lejr med vores kirke. Den blev afholdt ude i et meget natursmukt område, hvor vi camperede lige ned til søen. Det var en dejlig weekend. Rart at lære lidt flere mennesker fra kirken lidt bedre at kende og så var det dejligt at blive "tanket lidt op" med god bibelundervisning.
Billedet er fra søndagsgudstjenesten ved søbredden.

Her i oktober har vi på den private front ikke så meget på programmet, men til gengæld er der rigeligt at se til på farmen. Opførelsen af et nyt kyllingehus tager en del tid, specielt fordi det er vigtigt med meget opsyn under arbejdet. Der bliver også gjort klar til såtid med indkøb af gødning og såsæd og et eftersyn på traktorer og såmaskine.
Vi glæder os til den første regn. Det bliver rart at få støvet til at lægge sig lidt og at få lidt grønnere grøftekanter igen :-)

Congo politik

Ca. 10km længere ude af "vores" vej ligger en stor kobbermine, men lige på den anden side af grænsen, så den har adresse i Congo. Al transport til og fra minen har dog foregået på Zambiasiden, så vi har haft rigtig mange lastbiler kørende på vejen forbi farmen. Nu er det hele i midlertid stoppet. Sidste fredag besluttede man fra Congo at lukke minen, som ellers kun har været igang i 2-3 år. 1500 mennesker er direkte berørt og har mistet deres job, og derudover kommer alle dem som har haft deres levevej indirekte pga minen. Mange kvinder har levet af at sælge bananer og lign. til medarbejderne og mange transportfirmaer og også ramt af lukningen. Det er ikke fordi der ikke er mere kobber at hente, men det er formentlig magt og grådighed og håb om korruptionspenge der står bag. Selskabet First Quantum, som har drevet minen, har stadig alle deres maskiner stående i Congo, og ved ikke om det vil være muligt at få dem ud derfra.
Mange familier i den kirke vi kommer i er også blevet ramt, da de nu har mistet deres arbejdsplads. Formentlig vil der være andet arbejde at finde i samme firma i løbet af de næste par år, da nye miner skal åbnes, men usikkerheden og situationen her og nu, er hård for mange.
Ak ja, det er vist afrikansk politik, når nogle får lov til at styre lidt for egenrådigt.

En sensommer hilsen

Jamen, så er det da vist ved at være på høje tid, at der kommer lidt nyt fra os her. Og vi kan ikke engang sige at det er pga sommerferie, at vi ikke har haft tid til at skrive, måske skyldes det nærmere "vintertræthed". Her er vi nemlig ved at have "vinteren" vel overstået, og kan nu tydeligt mærke at det er blevet varmere i luften, så det er dejligt.

Juli måned her på Baluba Farm, var en måned uden de store begivenheder. Der er blevet tegnet og lavet skitser til et par nye byggerier, samt sket lidt ombygning i de nuværende bygninger. "Vores" mejeri, Parmalat, indførte som noget nyt et kvotesystem. Nu kan vi kun levere 30.000 liter mærk om måneden, hvis vi leverer mere end det, får vi kun halv pris for det. Derfor er vi nu begyndt at pakke mere af mælken her på farmen, hvilket vi så sælger på det lokale marked i byen. Det er gået rimelig godt, men kræver dog noget mere arbejdskraft. Indtil videre gælder kvoten til og med september, og så må vi se, hvad der sker derefter.

På billedet ses børnene fra Bibelskolens Playschool, hvor ¨både Ella og Noah går hver formiddag. Hele flokken var på besøg hos os en dag, inden de lukkede ned sidst i juli, for at holde halvanden måneds ferie. Eleverne på bibelskolen har 14 dages outreach først i august og derefter en måneds ferie. Playschool har kun åbent, når der er elever på skolen.

Her i august har vi haft besøg fra Uganda. Det var Pontiano og hans kone Rogers og deres yngste søn Enock, der var her i en uge. Pontiano er driftleder på den demonstrationsfarm, som vi var med til at opstarte i Uganda. De var her i en uge, og fik set lidt af hvert. Bl.a. var de meget imponeret over bananerne. I Uganda dyrkes der bananer stort set overalt, men som Pontiano sagde, så er der ikke mange der ved, hvordan man bedst dyrker bananer. Her dyrkes bananerne mere professionelt, og der er teori bag, det optog ham meget.

Det var rigtig dejligt med deres besøg, og vi fornemmer at de fik en del ud af det.

Sidste weekend tog vi som familie på en tur til Lusaka. Vi havde teltet med, og nød at campere der for nogle dage. Det er altid rart med lidt afveksling fra hverdagen.

Her er det Ella og Noah der nyder morgenmaden på ladet af bilen!

Nyt fra Baluba Farn / Kaniki Bible College

Containeren er nået frem! Det har været længe ventet, da den blev sendt fra Dk sidst i januar. Den har været strandet i Dar Es Salam pga. nogle papirproblemer, men nu er den heldigvis landet det rigtige sted og indholdet er blevet distribueret. Meget af det, var her til farmen og en del var til vores nabo Jabulani Children Village. En ting Dan bl.a. havde set meget frem til, var at farmen skulle have sin egen rendegraver. Der er store planer for den, som bl.a. rydning af op til 100 kæmpe myreturer, udgravning af ny sø og grøfter.

Desværre holder den allerede parkeret på værkstedet, men det skulle vist være et mindre problem.

Fra bibelskolen er der den glædelige nyhed at der er fundet og ansat en ny forstander. Det er Kaluba Kabapula, som skal starte pr.1-7. Han er dog allerede flyttet ind derover med sin familie, bestående af kone og 3 piger på 9,7 og 3 år. Han er her fra området og har tidligere været elev på nabobibelskolen lidt længere oppe af vejen. Gennem de sidste 15 år har han været det meste af tiden i USA, hvorfra familien flyttede tilbage fra i februar i år. Han føler et stærkt kald til at være på skolen, og er et stort bønnesvar hertil. Vi ser meget frem til at samarbejde med ham.

Det er Kaluba i røgen yderst til venstre

Personalesamling; Det er noget vi har indimellem, omend der tit går lidt for lang tid i mellem. Men vi havde det så sent som i går, søndag, hvor vi var her hos os. Det var hygge med kaffe og kage, hesteridning for børnene og snobrød. En ganske hyggelig eftermiddag.

Ferie

I sidste uge tog vi på en lille ferie til Lusaka. Nogle vil måske mene, at det var underligt at tage til storbyen når man skal holde ferie. Men det var nu en rigtig god løsning for os. Det er lidt begrænset, hvad der er af aktivitets muligheder her i landet, hvis det ikke skal være Victoria Falls eller safari. Og det skulle det ikke, da det ikke er helt optimalt med små børn. Det er legepladser til gengæld - så vi gik efter spisesteder med legeplads! Vi brugte også en eftermiddag i en lille Zoo/botaniskhave og så fik vi også brugt lidt tid på at se lidt flere af byens shoppesteder - nok mest til glæde for moren :-)

Overnatningerne foregik i telt i en lille park, hvor der også er zebraer, gazeller, giraffer (som vi dog ikke så) mm. Det var ganske ok, specielt fordi vi så også fik investeret i en ny luftmadras, så vi ikke skulle op om natten og pumpe mere luft i, som vi ellers har skulle ved de sidste par campingture...

Se flere billeder i fotoalbummet.

Ugen der gik på Baluba...

Vi har i løbet af den sidste uge fejret pinse samt African Freedom. Pinsen blev markeret med gudstjeneste sammen med bibelskoleeleverne. Skolen har for tiden besøg af en dansk missionær som til daglig bor i Sydafrika, det var ham der prædikede. Om eftermiddagen fik vi besøg af to gæve jyder, som er hernede for at optage en hel masse film til TV-midtjylland (tror jeg nok det hedder). De skulle derfor også have lidt fra farmen her med hjem, så Dan gik en runde med dem og gjorde sig som den helt store tv-star! Så til dem af jer der bor midt i det jydske - hold øje med lokal tv-programmet her de næste par måneder...
Farmlivet har også budt på udfordringer i denne uge. Hvad gør man når en lastbil fuld af nyindkøbte tyrekalve bryder sammen 200km hjemmefra?? Hvorfro kunne den da ikke bare været gået i stå på vejen frem istedet?? Nå man hjem skal de jo de kære kalve og helst også uden at lide for meget overlast. Den del det var glat med kunne vi ikke få på Tata´s reserveldelslager i Ndola, så vi sendte vores mekaniker afsted i farmens mindre lastbil med et godt reb, og så blev de ellers trukket hjem. Det lykkedes dem at være hjemme inden midnat!
Regnskabet, som omtalt i tidligere indlæg, skrider fremad, så nu venter vi bare på revisoren, som alligevel ikke dukkede op i sidste uge.

Familien samlet igen

Efter at Birgitte, Ella og Noah har været i Danmark i 3 en halv uge, er vi nu hjemme på Baluba igen. Ude godt men hjemme bedst – eller hvordan er det nu det er?? Hvad er ude og hvad er hjemme? Ja man kan godt blive lidt forvirret nogle gange. Men i hvert fald var det rigtig dejligt at være i Danmark og bruge tid sammen med familie og venner, og rigtig godt er det også at være en samlet familie igen.
Mens vi var væk har omgivelserne ændret kulør. Hvor der før midt i april stadig var grønt stort set, hvorhen du vendte blikket er det nu tydeligt at tørtiden er taget over, og den brune svedne farve sætter sit præg på landskabet. Tørtiden er også her, hvor al græs og skovbund bliver brændt af, så stort set dagligt er der store røgskyer rundt omkring farmen.
Lige nu er det farmens regnskab for sidste år (der sluttede 31.3.10) der tager rigtig meget af vores begges tid. Revisoren kommer på fredag, så inden da skulle det gerne være nogenlunde afstemt. Det er noget nyt at jeg er blandet ind i det, men det er meningen at jeg skal fortsætte i det nye regnskabsår. Forhåbentlig kan jeg være med til at det altid vil være up to date, da det er et problem for vores mand på kontoret at have tid til det hele. Det er derfor meningen at jeg skal bruge et par formiddage om ugen på kontoret.
Når hele regnskabet er opgjort og lukket, planlægger vi at tage en uges ferie J

Birgitte i DK

D. 14. april landede Birgitte, Noah og Ella i Kastrup lufthavn. Rejsen gik fint, og moderens værste forestillinger, om 2 umulige unger i flyet blev manet til jorden. Vi er taget til Dk for bl.a. at være med til 2 konfirmationer og et møde med projektrådgivningen i Århus ang. projektet i Uganda. Det er dejligt at det har kunnet lade sig gøre at komme hjem, og endnu mere taknemmelige er vi for, at det blev med ankomst d.14 og ikke den 16. som oprindeligt tænkt. Så var vi måske strandet i Frankfurt pga. vulkansky, og uha, det er da næsten ikke til at holde ud at tænke på...
Dan er hjemme i Zambia for at passe arbejdet der. Der bliver nok lidt stille i det store hus, men så bliver der forhåbentlig mulighed for at lave lidt af det, der ellers kan være svært at finde tid til.

Hjemme igen

Uha - det er ved at være lang tid siden der er kommet noget nyt ind på denne her side. Ja, vi er hjemme igen, og det har vi været i godt 3 uger nu. Vi havde en god tid i Uganda, hvor vi fik ordnet stort set alt det, vi havde tænkt os. Vi var rundt og besøge de forskellige grupper som er med i Danidaprojektet og evaluere på forløbet indtil nu. Derudover brugte især Dan en hel del tid på at snakke med Pontiano om budget og muligheden for at få farmen til at løbe rundt i sig selv. Når man ser på de tal skulle det absolut være muligt. Men da der ikke er sikre aftagere for hverken smågrise eller kød, gør det det hele noget usikkert. Vi nåede også lige at have et bestyrelsesmøde, og det var godt at få snakket med dem også. Der er nogle gode ressurcestærke medlemmer i bestyrelsen så det sætter vi meget pris på. Bestyrelsen har dog ikke været så synlig på farmen, så vi opfordrede dem til at blive meget synlige.
Herhjemme på Baluba går livet sin stort set vante gang. Det er stadig regntid, men regnen er dog aftaget noget. Nu får vi en god byge et par gange om ugen. Majsene står klar til høst i næste uge, så der bliver nogle travle dage. Når ensilagen er lavet har vi (Dan) været hele året rundt her på farmen, da det var det sidste Brian gjorde sidste år inden han rejste hjem.

Bridel Shower
Først på måneden var Birgitte inviteret til Bridal Shower. Det er en fest kun for kvinder, som bliver holdt i forbindelse med et bryllup. Her hjælper man den kommende brud på vej ind i sin nye tilværelse med gaver der kan bruges i det nye hjem. Gaverne bliver åbnet foran bruden og man skal så forklare hvordan den kan bruges. Fx at en termokande er til at hælde varmt vand i, så hun kan være klar til at lave en kop te og skænke for hendes kommende mand når han kommer hjem fra arbejdet :-) Denne fest var for Patricia som passer butikken her på farmen. Efter at have åbnet gaven og forklaret Patricia brugen af den kom næste udfordring som jeg ikke var forberedt på. Nu skulle jeg pludselig synge en sang, så det blev en solo for 200 andre kvinder!!!


På hjemmefronten er Noah startet i børnehave over på bibelskolen, hvor Ella også går. Her er de hver formiddag fra ca. kl.8 - kl.12. Det har været nemt for ham at starte, så det er noget vi allesammen nyder.

Uganda

Så har vi været her i Uganda i godt 14 dage. Det har været varierede dage med projekttilsyn, status på farmen, en masse fodersnak og familiehygge. På billedet ses vores middag i tirsdags der kommer vandrende. Vi havde besøg af hele Dans familie og ville servere lokal mad for dem. Det fik vi en nabokone til at lave og hun fik så sine børn og nabobørn til at bære det over til os da det var færdigt. Et godt lokalt måltid bestående af kød tilberedt i bananblade, matoke (bananmos), søde kartofler, jordnøddesovs og græskar.

Fødselsdagsfejring i Uganda

Så er vores lille pige blevet 3 år og Noah bliver 1år i morgen. Det er blevet fejret med gæster, kakao, boller og kagemand. En rigtig hyggelig eftermiddag med venner og familie.

Vi kom her til Kamuzinda for 2 dage siden og skal være her de næste 5 uger. Det er dejligt at være tilbage, og vi ser frem til komme godt ind i, hvad der foregår for tiden. Der skal snakkes fremtid, strategi, kigges på budgetter osv.

Livet er en gave

Dette er vi stærkt blevet mindet om de sidste uger på Baluba. 2 medarbejdere har indenfor en uge mistet et lille barn på henholds vis 8 mdr. og 2 1/2 år. 2 små børn som ikke ellers har været syge er efter kort tids sygdom gået bort. Faren til den ene holdt dagen efter begravelsen en andagt på farmen, hvor han mindede om hvor vigtigt det er, at vi er klar til at komme herfra. Ingen ved hvornår livet er slut her på jorden. Det glade og ubekymrede barneliv kan så hurtigt slutte og lige så vel kan vores liv her også pludselig blive taget væk. Vi forstår ikke, hvorfor de to små børn ikke skal leve længere, men vi beder om Guds trøst og fred til forældre og søskende som er tilbage.

Godt nytår!

Ja selvom vi ikke havde hverken fyrværkeri, champagne eller rådhusklokker så blev det også nytår hernede, og vi kom godt ind i 2010. Vi havde en hyggelig aften herhjemme med besøg af vores naboer og kolleger Anders og Vibeke, Nanna og David og deres børn.
31.januar var en travl dag på farmen med masser af salg af både kyllinger og kød. Specielt congolesere var gode kunder til kyllingerne, da man i Congo ikke fejrer jul men venter med at feste til nytår. Og da vi befinder os bare få hundrede meter fra den congolenske grænse, så har vi mange kunder derfra også.
Vibeke og Birgitte var i lørdags til "changing of gifts" i en kirke tæt på. Det var kvinder fra en kirke der havde inviteret kvinder fra andre kirker til at komme og udveksle gaver. Vi havde forinden trukket et nummer og mødt vores "makker", og aftalt hvilket beløb, der skulle købes gave for og udvekslet ønsker. Der var inviteret 50 men vi var kun 18, så de fleste havde bare købt en gave til sig selv :-) Da gaven blev givet skulle der undervises i, hvad den skulle bruges til. Og det var underordnet om det var en termokande, en gryde eller et glas, så skulle der en forklaring med. Det blev der grinet meget af. Det var meget festligt at møde kvinderne på slap linie.

Vi har det varmt, og de sidste par døgn har det kun regnet om natten, så det er meget behageligt. Alt er grønt og både ukrudt og majs vokser hurtigt.
Vi har fået bestilt og betalt billetter til at rejse til Uganda. Så nu ligger det fast, vi tager afsted d.14. januar og kommer tilbage d.22. februar. Det er mange uger at skulle være afsted, men vi ser frem til det og håber det bliver godt.